Er du vores nye kollega?
Jeg forhørte mig hos flere hos No Zebra, inden jeg skiftede hertil. De sagde alle, det var et fedt sted at arbejde med super kompetente medarbejdere. Det er jeg kun blevet bekræftet i - det ER et fedt sted!

Rasmus Bach Andersen
Project Manager, No Zebra
Ansættelsesprocessen fra A-Å
Når du sender din ansøgning, behandler vi den altid fortroligt jf. gældende GPDR- og persondataregler og af hensyn til dit nuværende job.
Det er derfor vigtigt, at du sender din ansøgning via den ansøgningsformular, der er på det specifikke jobopslag (eller under "Uopfordret ansøgning", hvis du søger uopfordret).
Hvis du ikke kan finde linket, eller det volder dig besvær, så send en mail til hr@nozebra.dk. Så hjælper vi dig videre.
Første samtale: Oplev huset og vis os hvad du er
Som udgangspunkt er der altid to samtaler i forløbet. Ved den første samtale møder vi hinanden, og du får mulighed for at sætte dine egne ord på din ansøgning. Du ser vores kontor, fornemmer huset og ser os i øjnene.
Vi fortæller om No Zebra, og hvilke rammer du vil komme til at arbejde under, hvad vores forventninger er. Og vi får en vished for, hvem du er.
Søger du som praktikant/studentermedhjælper, deltager den faglige spydspid eller daglig leder ved samtalen. Ved øvrige samtaler deltager både den daglige leder samt CEO, Nicholai Hindrichsen. Det plejer at være en hyggelig snak, så bare slap af - vi vil dig kun det bedste.
Test: Er det et match?
Såfremt du IKKE er praktikant eller studentermedhjælper, følges samtalen altid op med en personlighedstest eller nogle faglige opgaver.
Disse bruger vi for at sikre os, at du dels er så dygtig som vi tror du er og dels for at vide, om der er nogle ting/nogle steder vi skal hjælpe dig ekstra godt, for at få dig godt i gang ved opstart. Da vi typisk ikke kender dig ud over den korte tid vores samtale varer, vil vi også rigtig gerne tale med tidligere arbejdsgivere. Blot for at få bekræftet, at vi to parter er et super godt match.
Anden samtale: Nu går vi i dybden
Er både du og vi stadig interesserede i hinanden, mødes vi til anden samtale. Denne varer typisk lidt længere og går mere i detaljer omkring, hvad jobbet indeholder.
Du får også en tilbagemelding på den eventuelle test/opgave og i det hele taget, har vi en god, konstruktiv og hyggelig snak. Her deltager både din kommende daglig leder og CEO, Nicholai Hindrichsen.


Har du spørgsmål til en af vores stillinger eller til No Zebra som arbejdsplads, så tøv endelig ikke med at kontakte mig på 28443219 eller nicholai@nozebra.dk

Nicholai Hindrichsen
CEO og stifter, No Zebra